22 pladser adskiller Stefanos Tsitsipas og Holger Rune på verdensranglisten.
Men søndag var det ikke til at se, at det er Tsitsipas, der ligger øverst af de to. Her viste Holger Rune nemlig storspil, da han slog den græske tennisstjerne og tog sin anden ATP-titel i karrieren ved at vinde Stockholm Open.
Den unge dansker nedlagde Tsitsipas, der er nummer fem på verdensranglisten, med 6-4, 6-4 i finalen i den svenske hovedstad. Titlen var Runes tredje på ATP-niveau.
Det er anden gang i år, at Holger Rune slår Stefanos Tsitsipas. Første gang var i ottendedelsfinalen i French Open i slutningen af maj. I august spillede de to sammen, da de stillede op i double i en turnering i Cincinnati.
Rune fik en fremragende start på finalen. Allerede i Tsitsipas' andet serveparti fik danskeren med flot spil brudt grækeren til 2-1. Rune var flyvende og gjorde det efterfølgende til 3-1 uden at afgive et eneste point.
Danskeren nærmede sig langsomt sætsejren med overlegne servepartier. Ved 5-4 var Tsitsipas tvunget til at bryde Rune for at holde sættet i gang. Det lykkedes ikke for grækeren, og så tog Rune det første skridt mod titlen.
Andet sæt startede ligesom første. Holger Rune var i et gevaldigt spilhumør, og brød Tsitsipas, anden gang grækeren - der virkede stadigt mere rådvild - havde serven.
Bagud 2-3 fik Tsitsipas lidt håb, da det lykkedes ham at spille sig til sin første breakbold i kampen. Men Holger Rune holdt stand og fortsætte sejrskursen.
I efterfølgende parti var det Tsitsipas, der måtte afværge danskeren, som efterhånden kunne skimte trofæet, der stod placeret ude på den ende tilskuertribune.
På sikker vis blev det 5-3 i dansk favør, og så havde Tsitsipas igen ryggen mod muren. Det kunne dog ikke mærkes på grækeren, der holdt sin serv uden at afgive point.
Det gav Holger Rune mulighed for selv at serve titlen i hus, og den lod han ikke passere. På sin første matchbold lukkede danskeren kampen, da Tsitsipas skød bolden i nettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.