Rumæniens kommende præsident, Klaus Iohannis, vil muligvis forsøge at vælte regeringen under ledelse af premierminister Victor Ponta næste år.
Centrumhøjrepolitikeren Iohannis, formand for Det Nationalliberale Parti, vandt overraskende præsidentvalget i søndags over socialdemokraten Ponta.
Iohannis indsættes i embedet i december, men allerede nu bebuder han, at Ponta ikke skal vide sig for sikker i sadlen, selv om der efter planen først er parlamentsvalg i 2016.
- Vi, Det Nationalliberale Parti, ønsker at overtage magten. Det vil ske i 2015 eller senest ved parlamentsvalget i 2016, siger den kommende præsident i Rumæniens hovedstad, Bukarest, efter et partimøde.
Iohannis gik til valg på at rydde op i korruptionen i Rumænien, som er EU's næstfattigste land. Bulgarien er fattigere.
Reuters skriver, at meldingen fra Iohannis er et tidligt tegn på, at der kan være ustabilitet i vente oven på hans overraskende sejr ved anden og sidste runde af præsidentvalget.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.