Forsvarets robot Rullemarie skal nu skyde med vand på pakken, der blev modtagen af en beboer i området.
"Vi fik anmeldelsen klokken 16.21, hvor en person ringede ind og sagde, at han havde modtaget en trækasse på gaden. Vi så, at pakken havde ledninger, væske og fjedre og tilkaldte EOD," siger Mads Firlings, der er den centrale vagtleder hos Københavns Politi, til ekstrabladet.dk
Beboere i en ejendom på Tranehavevej og i en opgang på H.V. Rolstedsvej er blevet evakueret, mens bombespecialisterne arbejder med pakken.
Det er endnu uvist, hvad pakken indeholder.
-Newspaq