Nicole Kidman slap for veer og smerter, da hun 28. december blev mor til en lille pige. Kidman og hendes mand, country-stjernen Keith Urban, valgte nemlig at blive forældre gennem en rugemor, som altså stod for "besværet" med graviditet og fødsel.
Stjerneparret oplyste i går gennem en pressemeddelelse, at alt er gået efter planen.
"Vores familie er i sandhed velsignet og yderst taknemlig for at have fået den gave, som baby Faith Margaret er," skriver parret i meddelelsen, og fortsætter:
"Ord kan ikke beskrive den utrolige taknemmelighed, som vi føler over for alle, der var involveret i denne proces, særligt vores rugemor."
Den lille piges fulde navn er: Faith Margaret Kidman Urban. Hun er parrets anden barn. I 2008 fødte Kidman selv en pige, som altså nu er blevet storesøster.
Kilde: US Magazin