Over 40 år på planeten med både bekymringer og grin havde efterhånden sat sig så permanent fast i Kelly Ripas ansigt, at tv-værten for nogle år siden besluttede at give masken et skud ungdommelighed.
Men selv om ansigtsmuskulaturen slappede af, gjorde Kelly Ripa det stik modsatte indeni. Den i dag 46-årige Emmy-vinder mistede nemlig al form for mimik.
- Jeg fik en værre gang botox for et års tid siden, og det var slemt, afslørede hun i onsdagens udgave af programmet "Live With Kelly". Det skriver Entertainment Weekly.
- Jeg er ved at ligne mig selv igen, men der var en periode på seks måneder, hvor folk spurgte: "hvad er der galt med Kelly? Hun smiler ikke mere". Og jeg smilede faktisk, fortalte hun kortfattet i programmet.
Både i 2014 og 2015 var Ripa dog mere begejstret for botox. Adspurgt af tv-værten Andy Cohen i programmet "Watch What Happens Live" om sit favoritprodukt lød svaret prompte:
- Botox! Nu tager det mig den halve tid at blive klar om morgenen. Jeg advokerer ikke for brug af botox, men det har ændret mit liv, sagde hun i 2014.
Året efter forklarede Ripa, hvad der fik hende til at lægge sig under sprøjten første gang.
- Folk spurgte mig, om jeg var ok, eftersom jeg så meget vred ud. Så tænkte jeg, at det var tid til botox. Mine øjenlåg hang ned i øjnene på mig.
Også Hollywood-skuespillerinder som Cameron Diaz og Nicole Kidman har tidligere erkendt, at deres ansigter har fået et skud botox, men at de - lige som Ripa - nu har fortrudt det.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.