Den 33-årige supermellemvægter gik kampklar i ringen mod serberen Dejan Ribac i aftes i Herning.
Så forberedt, at han allerede i første omgang sendte sin modstander til tælling i gulvet og sikrede sig sejren på knockout.
Den 30-årige modstander havde ellers et flot CV med sig med 19 sejre i 20 kampe.
Men danskeren fik med sit dybeslag i ribbenene gjort hurtigt kål på Ribac.
Nu venter en titelkamp formentlig lige om hjørnet. Det er i hvert fald håbet for Markussen.
"Nu skal jeg snakke med Sauerland om, hvad de kan tilbyde. Men det er da klart, at jeg går efter titelkampene. Men måske vil jeg have bedst af endnu en kamp, inden jeg skal ud i en titelkamp," siger Markussen til eb.dk.
Anderledes dramatisk var kampen for mellemvægter Patrick Nielsen til stævnet i Herning.
Han stødte tidligt i kampen sammen med sin svenske modstander Adnan Salihu og fik en flænge i ansigtet, hvorefter blodet stod ud. Han holdt trods alt alle seks omgange og vandt på point.
Kilde eb.dk