Rudy Frederiksen er som sunket i jorden.
Politiet er ellers klar til at hive chatkonsulenten i retten. Han blev afsløret af TV 2-programmet Operation X i at udbrede pornografiske billeder og film - selvom han som chat-konsulent netop skulle skærme unge mod pornografisk materiale.
Men politiet kan ikke finde ham, skriver B.T.
- Vi aner ikke, hvor han er. De sidste dage har vi forsøgt at spore
ham, så vi kan forkynde tiltalen, siger chefanklager Kåre Skjæveland
fra Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.
Rudy Frederiksens
mobilnummer virker ligeledes heller ikke længere, melder politiassessor
Karin Jønler, der dog alligevel tror på, at Rudy Frederiksen dukker op
igen.
- Det må absolut være i hans egen interesse at få sagen afsluttet så hurtigt som muligt, siger hun til B.T.