Danmark kvalificerede sig tirsdag aften direkte til næste sommers EM i Polen og Ukraine via af en førsteplads i puljen. Men ikke alle nationer var så heldige og dygtige som de danske drenge.
Derfor skal otte lande, der sluttede som nummer to i deres pulje, nu ud i to nervepirrende play-off-kampe, som afgør, hvem der skal med til slutrunden.
Lodtrækningen fra Krakow i Polen faldt ud som følger:
Tyrkiet - Kroatien
Estland - Irland
Tjekkiet - Montenegro
Bosnien-Hercegovina - Portugal
Kampene spilles 11. og 12. november med returkamp 15. november.