Han har scoret utallige drømmemål for FC Barcelona og Real Madrid. Han scorede to mål i VM-finalen i 2002, men nu siger kroppen stop for den brasilianske bomber Ronaldo Luís Nazario de Lima.
Den 34-årige stjerne slutter karrieren efter to år i hjemlandets storklub Corinthians. Hjernen siger spil, men kroppen kan ikke klare fodbold på topplan længere.
"Min krop gør ondt. I mit hoved vil jeg gerne fortsætte, men denne krop kan simpelthen ikke klare mere. I de seneste dage har jeg grædt som en lille baby," siger Ronaldo til det brasilianske medie Fantastico.
Karrieren slutter med en andenplads i den brasilianske liga, hvor Corinthians ikke udnyttede en sikker førsteplads. Men Ronaldo kan se tilbage på en fantastisk karriere, der har sendt ham rundt til de største klubber i verden.
Han startede i PSV Eindhoven, hvor han dannede makkerpar med danske Peter Møller. Senere bankede han kasser ind i FC Barcelona, men tog den kontroversielle tur til rivalerne fra Real Madrid. Senere blev det også til ophold i de to rivaliserende italienske topklubber Inter og AC Milan.
To gange, i 1994 og 2002. I finalen i 2002 scorede han to mål mod Tyskland.
Det er desuden blevet til mesterskaber og pokaler i Spanien, Italien og i hjemlandet.