Dennis Rommedahl kommer ikke med i landkampene mod Sydkorea og USA på lørdag og næste onsdag i henholdsvis Esbjerg og Århus.
Ajax-spilleren er rejst hjem fra landsholdlejren, fordi en skade i baglåret generer.
De rød-hvide er i det hele taget plaget af skader frem mod testkampene. Rommedahl er således den femte spiller, der må melde fra, sammen med stjernerne Nicklas Bendtner og Daniel Agger.
Og Olsens kvaler ser ikke ud til at stoppe med Rommedahls exit.
Veteranen Martin Jørgensen er nemlig også yderst usikker til kampene, der er de første i en række forberedelseskampe fra mod sommerens VM i Sydafrika.
Fiorentina-spilleren døjer med en forstuvet ankel, så lægeteamet i Helsingør kan ikke garanterer, at han bliver klar til kamp.
Morten Olsen har besluttet, ikke at udtage en erstatning for Dennis Rommedahl.