Det er ingen hemmelighed, at fodboldspillere og musikere har let ved at nedlægge kvinder.
Den tidligere angriber og VM-vinder fra 1994 brasilianeren Romario hævder at have scoret flere end 1.000 mål i sin karriere, og udenfor banen har han tilsyneladende også scoret masser af kvinder.
Han fortæller i et interview med TV Globo, at han fik masser af sex i sin tid som en af verdens bedste fodboldspillere. Det skriver Eb.dk.
- Jeg havde kvinder på mit værelse i landsholdets træningslejr. Da Brasilien spillede mod Uruguay i 1993, smuttede jeg fra hotellet til et motel (for at have sex, red.). Det samme skete under Copa America i Bolivia, og under VM i 1994. Før de tre første kampe, siger Romario ifølge Eb.dk.
Far til seks
Og udskejelserne foregik på til vands, til lands og i luften, afslører Romario, som netop har indstillet karrieren.
- Sådan var jeg! Men ingen bemærkede det. På en af mine første rejser med landsholdet, havde jeg sex i flyet et sted over Schweiz. Man kan forestille sig, hvordan det forløb, siger Romario.
Den 42-årige fodboldspillers udfoldelser på lagnerne har da også båret frugt. Romario er nemlig far til seks børn.