En bestyrer af en Aldi-forretning i Silkeborg blev søndag bedøvet af to røvere.
Først truede de ham med en pistol til at åbne pengeskabet og bedøvede ham bagefter. Den ene mand truer med pistolen og taler gebrokkent engelsk, mens den anden mand griber fat i bestyreren og holder et klæde op for mund og næse, så han bliver bedøvet.
Bestyreren er nu indlagt på sygehuset til nærmere undersøgelse.
Røveriet skete lige før lukketid søndag klokken 17 i Aldi på Nørrevænget i Silkeborg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.
Politiet har foreløbig ingen spor af de to gerningsmænd.