Da to af røverne havde snuppet de to kassetter med mindre pengebeløb fra chaufføren, kørte de om på den anden side af Bauhaus, hvor en tredje mand ventede. Her forsøgte røverne at åbne kassetterne ved at køre ind i dem i en stjålet Ford Escort, skriver JP Aarhus.
Det lykkedes ikke at åbne kassetterne, og da de tre røvere forlod stedet på knallert, var det derfor uden nogen form for gevinst ved røveriet.
Chaufføren af pengetransporten slap med nogle småskader i hovedet.
Medarbejderne i Bauhaus er chokerede, og en enkelt har fået tilbudt psykologhjælp.
"Der er ingen, der har lidt overlast, men en af vores personer så røveriet, og vedkommende har fået tilbudt psykologhjælp," siger varehuschef René Hjelm.
-Newspaq