Hvis du er ude på at gøre din specielle veninde opstemt, er der ingen grund til at drikke hende i hegnet først - for det er rigeligt med to glas rødvin.
Forskning fra Firenze Universitetet i Italien har testet vins virkning på 800 kvinder. Resultatet er, at kvinder bliver seksuelt opstemt af drikken, men de bliver ikke yderligere opstemt af for eksempel en hel eller to flasker vin, skriver eb.dk.
- Tilpas mængder alkohol gør jo, at man føler sig mere glad og mindre hæmmet, og det kan hjælpe folk med at åbne sig. Og det er i det lys, man skal se det italienske resultat, siger den svenske sexolog Malena Ivarsson til eb.dk.
I undersøgelsen var det udelukkende de kvinder, der fik to glas rødvin om dagen, der fik mere lyst til sex og øget vaginal fugtighed.