Det bliver nemmere at købe brugt tøj og samtidig støtte et godt formål.
Dansk Røde Kors har åbnet sin første butik på nettet, og ind til videre er 2.000 bukser, bluser og jakker til salg.
Designstuderende fra Herning har nøje udvalgt, hvilke af danskernes gamle klude, der skal til salg i netbutikken.
Og de går efter at få de unge med på genbrugsbølgen.
"De vælger det skæve tøj og det unge tøj. For det er det unge segment, som Røde Kors forsøger at ramme med den nye butik," siger Thomas Kroman, der er projektleder i den danske tøjgigant miinto.dk, som håndterer onlinesalget for Dansk Røde Kors.
Dansk Røde Kors sælger i dag tøj fra 200 genbrugsbutikker, der alle er drevet af frivillig arbejdskraft. Omsætningen er tæt på 100 millioner kroner årligt.
"Langt det mest tøjsalg sælges efterhånden via nettet, så det handler om at følge med tiden. Og samtlige midler, der tjenes via onlinesalget, går ubeskåret til Dansk Røde Kors humanitære arbejder ude i verden," siger Thomas Kroman til Newspaq.
Hver dag modtager Røde Kors ét ton brugt tøj fra danskerne.
"Det er svært at sige, hvordan det vil gå på onlinedelen, men markedet er der. Jeg tror i hvert fald de er svært tilfredse på Trendsales, som er en lignende butik," siger Thomas Kroman.
Adressen på den nye butik er her