Det skal være slut med at patienter ligger på gange og opholdsrum på hospitalerne. Og så skal der sættes seriøst ind på kræftbehandlingen, så flere overlever end de gør i dag.
Det er et par af de udspil, der ligger i det milliardstore sundhedsudspil, som Socialdemokraterne og SF senere i dag vil præsentere.
Det oplyser TV 2 Nyhederne.
Pengene til indsatsen kommer blandt andet fra øgede afgifter på usunde fødevarer og cigaretter. Og så skal et par af de andre sundhedsudgifter angiveligt omprioriteres.
Skadestuerne skal også have sig en grundig overhaling, tyder det kommende udspil på. En del af planen er, at der skal investeres 100 millioner kroner i mere personale til skadestuerne, så der kan komme mindre ventetid.
Kilde: TV 2 Nyhederne