Turneringen fungerer som opvarmning til åretes første Grand Slam, nemlig Australian Open, der begynder i Melbourne om en uges tid.
Amerikaneren spillede et tæt opgør mod den forsvarende mester Radek Stepanek fra Tjekkiet.
Andy Roddick besejrede den 29-årige tjekke 7-6, 7-6 og hiver dermed sin første turneringssejr hjem efter tre måneder, hvor han har døjet med problemer med sit knæ.
"Jeg havde ikke forventet, at komme ind og vinde turneringen, efter den forholdsvise lange pause, derfor er jeg ret godt tilfreds," sagde den 31-årige Roddick efter finalesejren over verdens nummer 12.
Hos kvinderne vandt Justine Henin lørdag finalen over sin belgiske landsmand Kim Clijsters. Begge har for nyligt gjort comeback efter længere tids pauser.
Australian Open begynder den 18. januar.