Den sjetteseedede Andy Roddick røg lørdag ud af tredje runde af French Open, til stor overraskelse for de mange tilskuere.
Det var den russiske kvalifikationsspiller Teimuraz Gabashvili, der sendte Roddick af banen, men en sikker sejr i tre sæt på 6-4, 6,4 og 6-2.
Den tydeligvis frustrerede amerikaner mistede flere gange temperamentet, og da han var nede med tre break points ved 3-3 i første sæt, ødelagde han en ketcher, ved at smadre den mod jorden.
Flere brokkerier mod dommerne hjalp ham heller ikke undervejs mod den kølige russer, der startede turneringen som nummer 114 i verden.
Teimuraz Gabashvili skal i ottendedelsfinalen enten møde den spanske David Ferrer eller østrigske Jürgen Melzer.