Glem Kanye West og Rihanna.
Det er de gamle drenge i musikbranchen, som skovler allerflest penge ind på koncerter.
Det viser en opgørelse fra det amerikanske magasin Pollstar, som har haft sving i den store lommeregner og opgjort de mest indtjenende koncertnavne i 2010.
Og det er Bon Jovi, U2 og hardrock-legenderne i AC/DC, som topper listen.
Øverst ligger Bon Jovi - hvor forsangeren hedder Jon Bon Jovi - som har optrådt 80 gange i løbet af året og lavet mere end 1,1 milliarder kroner på koncertbilletter rundt på kloden.
Lidt længere nede på listen finder vi andre rutinerede kræfter som Metallica, Paul McCartney, Eagles og Roger Waters fra Pink Floyd.
Lady Gaga ligger nummer fire, og ligner umiddelbart den eneste kunster i toppen af pengelisten, som har aktuelle hits i radioen.
Kilde: Pollstar