Jon Bon Jovis datter, Stephanie Rose Bongiovi, slipper for at blive retsforfulgt for narkobesiddelse. Det skriver gossip-siden Perez Hilton.
Den kun 19-årige model og datter til rockstjernen blev fundet livløs på et kollegieværelse i New York, men en særlig lov redder hende fra at blive retsforfulgt, efter hun er blevet udskrevet for sin overdosis.
- Ifølge loven, har de immunitet. Selv hvis jeg ville, kan jeg ikke retsforfølge dem. At forsætte herfra vil være uetisk og vil sætte mine muligheder for at føre sager i fremtiden i fare, udtaler anklageren i sagen, Ian McNamara, ifølge thecelebritycafe.com.
Loven, der har forhindret anklageren i at føre sag mod rockstjernens datter, er til for at sikre, at personer med en overdosis får frit lejde, hvis de ringer efter hjælp. De amerikanske myndigheder vil på den måde forhindre, at mennesker i nød omkommer på grund af frygten for at ende i fængsel.
Også datterens ven, Ian Grant, slipper for straf, men de to kan nok godt vente sig en hård afvænningskur, skriver Perez Hilton.
Kilde: Perez Hilton , thecelebritycafe.com