For en gangs skyld så tingene ud til at køre i Robbie Williams privatliv. gennem ti måneder har han været kæreste med skuespilleren Ayda Fiels - men nu er også det forhold røget ind i problemer.
Robbie vil gerne hjem til England, mens Ayda vil blive i Los Angeles og passe sin karriere.
- Han føler sig inspireret til at lave ny musik, men ønsker ikke at lave sit næste album i USA. Samtidig har Ayda gang i en masse ting, så det duer ikke for hende at forlade L.A, fortæller en kilde ifølge MSN Gossip.
Robbie så ellers ud til at mene det alvorligt for en gangs skyld, da han nåede at præsentere kæresten for sine gamle bandmeldemmer, Gary Barlow og Mark Owen, ligeson flere fra hans familie nåede at møde Ayda.
- Ayda har været god for Robbie, og han er meget betaget af hende. Og fordi hun har haft sin egen karriere, har han hele tiden vidst, at hun ikke bare var sammen med ham på grund af hans penge. Hun er smuk og sexet, og hun kan få Robbie til at grine. Det er virkelig en skam, hvis de ikke kan få det til at fungere, fortæller kilden tæt på parret.
Ayda har haft flere roller i amerikanske TV-serier og står foran sit store gennembrud med sin rolle i komedieserien Back To You.