Det lyder måske som noget, du har hørt før. Siden 1995, da drengebandet Take Thats opløsning resulterede i teenage-massehysteri, har der været mange rygter om Robbie Williams' mulige tilbagevenden.
Robbie var ellers begyndt at overveje at tage på turne bandet, men hans rådgivere frygtede, at det ville skade hans karriere. Derfor sagde Robbie nej tak til at være en del af Take Thats turne i hjemlandet England.
"Han kom tilbage til os og sagde, at det ikke var rigtigt for ham. Der er ingen chance nu," citerer The Sun gruppemedlemmet Jason Orange for at sige.
Robbie Williams comeback-album skal efter planerne udkomme senere på året, så kræfterne skal vist bruges på Robbies egen karriere.