Popstjernen Robbie Williams ser ud til at have slået sig til ro. Efter en turbulent solokarriere er han tilbage i Take That, han blev i sommer gift med engelske Ayda Field, og nu er han klar til at stifte familie.
Mange havde måske forventet, at "klassens frække dreng" ønskede sig en søn, men der er helt lige meget, fortæller Robbie ifølge femalefirst.co.uk.
"Jeg er oprigtigt ligeglad. Jeg har altid troet, siden jeg var helt lille, at jeg ønskede mig en søn, men nu er jeg sådan: Oh yeah, piger - de er fars piger, ikke?," forklarer han til femalefirst.co.uk.
Han har dog en præference i forhold til den kommende familieforøgelse.
"Jeg vil have et homoseksuelt barn. Vi har talt meget om det, og det er det, vi vil have - lige meget hvad kønnet er."
Parret vil gerne have barnet så hurtigt som muligt og har nu planer om at ty til kunstig befrugtning for at booste processen.