Hvis man lægger øret mod computerskærmen, kan man måske høre en let knasen. Lyden er den akkumulerede baggrundsstøj af tusindvis af pigehjerter, som knuses.
Robbie Williams har nemlig tænkt sig at besegle ægteskabet med et barn, skriver Perez Hilton. Og så må selv de mest standhaftige af fansene give op.
Robbie fortalte Perez Hilton, at når den igangværende turné er overstået, vil han dedikere sig til det mere personligt projekt. Robbie glæder sig til at blive far og håber at have en lille én løbende rundt omkring sig, næste gang han skal på turné.
"Det er på høje tid. Babydreng eller babypige? Jeg er helt ærligt ligeglad, så længe vi kan få et sundt barn," siger han, og fortsætter:
"Jeg kan spille fodbold med en dreng, mens en pige vil være fars pige. Så vi vil blive velsignet med begge dele."
Kilde: Perez Hilton