Erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen tager nye metoder i brug for at få gang i salget af sin debut-roman 'Ankomsten'.
I en mail til 2500 kontakter trygler den kreative iværksætter vennerne til at købe bogen.
"Jeg har sgu brug for en hjælpende hånd, og har brug for et skub i salget via saxo.dk, så jeg kan komme frem i deres (Gyldendal, red.) registre, og dermed styrke salget op mod Jul!," skriver Riskær ifølge bt.dk.
'Ankomsten' er tænkt som første del i en planlagt trilogi om hans ophold i Sdr. Omme, hvor han afsoner seks år for at have bedrag mod sin egen fond. Selv om han vil gøre meget for, at den anden bog i rækken bliver en realitet, er han ikke helt stolt af metoderne.
"Jeg ved godt, at sådan en mail er på grænsen af det usmagelige, men jeg ville blive rigtigt ked af det, hvis jeg ikke kunne få udgivet de næste to bøger," siger Riskær.
Han beskriver mailen det som en ydmyg anerkendelse af, at han ikke er forfatter.