Et anspændt forhold fik Klaus Riskær og hans daværende kæreste Darja Pahhota til at gå fra hinanden for et halvt år siden, men nu ser det ud til, at den 23-årige kvinde har taget erhvervsmanden til nåde.
"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke har været let for Darja, at jeg sidder her, mens hun har gang i sit eget liv derude," siger Klaus Riskær til B.T.
Riskær skal sidde seks år bag tremmer i Statsfængslet ved Sdr. Omme og har derfor kun mulighed for at ses lejlighedsvis med Darja.
Desuden har en engelsk kvinde for nylig taget kontakt til Riskær og påstået, at han var far til hendes mindste dreng.
Men den 54-årige erhvervsmands udskejelser i nattelivet har ikke skræmt Darja helt væk, der nu har valgt at give forholdet en chance til