At nogen skal sidde over i Danmarks EM-opgør mod Spanien onsdag er der nok ingen, der undre sig over. Men at valget skulle falde på Viborgs HK's Rikke Skov kommer nok som en overraskelse for de fleste.
Rikke Skov er af flere blevet udråbt som kvindelandsholdets omdrejningspunkt, og hun har stor betydning for holdet både i forsvaret og i angrebet.
Det har sat gang i spekulationer om, at hun er skadet - eller at hun har brug for en pause, skriver sporten.dk.
Rikke Skov havde en lidt halvsløj kamp mod Norge, hvilket man også kan sige om de fleste af hendes holdkammeraters præstationer i kampen, hvor Danmark tabte 31-19.
Aftenens anden oversidder bliver Mie Augustesen fra Randers HK.