Selvom Bayern München i går overlegent kvalificerede sig til Champions League, så må tyskernes franske stjerne Franck Ribery se langt efter finalen i Madrid.
Uefas disciplinærkomité har nemlig idømt Ribery tre spilledages karantæne på grund af franskmandens udvisning i det første semifinaleopgør mod Lyon.
Den første blev afsonet i går i returopgøret mod Lyon, og den næste bliver altså afsonet i Champions League-finalen den 22. maj.
Ribery fik det røde kort for en grim stempling på anklen af Lyons Lisandro Lopez.
Bayern møder i finalen Inter eller Barcelona.