Bayern Münchens anfører Philipp Lahm havde slet ikke regnet med, at de tyske CL-mestre ville ramle ind i et spansk stormvejr tirsdag aften i Champions League.
Tyskerne tabte 0-4 på hjemmebane til Real Madrid, der bookede en sikker plads i finalen den 24. maj.
Madrilenerne bragte sig i løbet af en god halv time foran med 3-0 på Allianz Arena, inden Cristiano Ronaldo gjorde ydmygelsen total med et frisparksmål til sidst.
- Det er en stor skuffelse. 4-0 er ganske bittert.
- Vi ville så meget, men taktisk gjorde vi det ikke særlig godt i første halvleg, siger Lahm ifølge nyhedsbureauet dpa.
Klubformand Karl-Heinz Rummenigge mener, at tyskerne kunne have vist en bedre attitude.
- Vi lagde ikke nok lidenskab i vægtskålen til at bringe modstanderne i problemer.
- Real fik vist os vores grænse, tilføjer Rummenigge, der måtte konstatere, at Bayern tabte begge semifinaleopgør til Real Madrid, da tyskerne tabte 0-1 i Spanien for en uge siden.
Sportschef Matthias Sammer vælger at acceptere nederlaget.
- Vi blev i dag slået ud af et stort hold. Vi var mestre sidste år. Nu må vi tage imod det som mestre og acceptere nederlaget, siger han.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.