Revyen i Nykøbing Falster går rigtig godt.
Anmelderne svømmede over i begejstring og publikum strømmer til.
Alligevel føler revydirektøren sig nødsaget til at afkræfte et rygte om det modsatte.
I et opslag på Instagram, siger Mickey Pless blandt andet.
- Jeg vil gerne afkræfte et lille rygte om, at det skulle gå dårligt og, at vi er ved at lukke, siger Mickey Pless blandt andet.
Du kan se og høre opslaget lige herunder.
I samme video forklarer Mickey Pless også, at det endda går rigtig godt.
Det er ikke mange tomme sæder i Nykøbing Teater og mange aftener er helt udsolgt.
Derfor har Danmarks næststørste revy også allerede planlagt flere ekstraforestillinger.
- Det er måske en af de absolut bedste sæsoner i hele Nykøbing Falster Revyens historie, slutter direktøren.