Den danske kajakroer René Holten Poulsen kunne ikke indfri forventningerne, da han blev nummer seks i finalen i 1000 meter enerkajak ved OL i Rio.
René Holten Poulsen var på forhånd regnet som et af de største, danske medaljehåb i Rio, men han har de seneste dage været ramt af sygdom.
Guldet gik til spanske Marcus Walz, og sølvmedaljen gik til tjekkiske Josef Dostal.
René Holten Poulsen nåede sikkert semifinalerne mandag, men danskeren havde større problemer med at ro sig i finalen senere mandag.
Det skete overraskende på det yderste mandat, hvor den danske favorit blot blev nummer fire.
/ritzau/