René Difs optræden på den familievenlige Langelandsfestival blev for meget. Hans show bestod af benhård housemusik krydret med udtryk som 'din store fede røv' og 'møgfisse'. Det skriver Se og Hør.
Flere publikummer synes, at René Difs optræden var både ubehøvlet og ondskabsfuld og midt i hans show valgte de ansvarlige for festivalen at sige stop.
Derfor blev Aqua-sangeren eskorterede ned fra scenen af sikkerhedsfolkene.
- Vi valgte at fjerne ham fra scenen, fordi vi ikke ønsker, at de kunstnere, vi har på, skal behandle vores gæster på den måde, siger ejeren af festivalen, Allan K. Pedersen, til Se og Hør.
René Dif vil ikke en anden gang blive inviteret til festivallen.
- Han må finde et andet sted at underholde. Vi hyrer ham aldrig igen, fastslår festival-ejeren.