Aqua-medlemmet René Dif har en god grund til at brumme-synge på den glade måde for tiden. Han er ifølge bt.dk forelsket - og det i en kvinde, som ganske mange kender fra tv.
Den udkårne er den kendte advokat Gry Rambusch. Hun er en af landets mest indædte forkæmpere for udsatte børn og kritikere af mangefuld sagsbehandling på området. Med liv og sjæl er hun børn og forældres stemme i bl.a. tvangsanbringelses-sager - så uortodokst og intenst, at hun ifølge bt ofte regnes for at være en kontroversiel skikkelse i de sager, hun fører.
34-årige Gry Rambusch har ingen børn, men nu bliver hun papmor for René Difs tre af slagsen. Han har to døtre med Rikke Maija, som blev skilt fra sidste år efter syv års samliv. Og så har han en voksen datter.
47-årige Dif er bedst kendt som medlem af Aqua. Han arbejder med musik, er coach og amatørkok - inden for sidstnævnte boldgade lancerede han sidste år sin helt egen chips og dip.
BT har ikke talt med det nye par, men begge erklærede i går på Facebook, at de 'er i forhold' med hinanden. Gry Rambusch lagde to smile-selfies ud af sig selv ledsaget med ordene "Så glad kan man se ud når man er 100% forelsket i en dejlig mand anno 2015 = LYKKELIG" - og siden da er lykønskningerne strømmet ind til hende.

Her er hun så - den nye 'fru Dif'. Arkivfoto: Scanpix