Hvad der skulle have været en hyggelig familieferie i eksklusive omgivelser i Alanya i Tyrkiet, endte som det rene mareridt for René Dif, hans kæreste og deres 13 måneder gamle datter.
Parret og datteren Mabel overnattede på Remees eksklusive Oasis Club-kompleks, men sov tungt da de om natten blev gasset af røvere. Tyveknægtene trængte derefter ind i soveværelset og stjal værdigenstande som juveler og ure for hundredtusinde kroner.
Ifølge kilder er parret overbeviste om, at det var sådan tyveriet fandt sted.
"Det er rigtig trist at skulle slutte en ferie på den måde. Men gudskelov at der ikke er sket vores datter eller os noget", siger Aqua-sangeren til msn.starlounge.dk.
Familien rejste straks efter hændelsen hjem til Danmark.