Remee lægger intime detaljer på bordet i en ny biografi, der udkommer på lørdag.
"Remee", som bogen hedder, afslører blandt andet chokerende detaljer om et af musikerens tidligere parforhold.
Remee havde for år tilbage et forhold til en pige med vestindisk baggrund.
Han mødte pigen på en stripklub, mens han boede i Dublin, og selvom forholdet i begyndelsen var idyllisk, endte det med at være en endda meget voldsom oplevelse.
"Vi lavede ikke andet end at have sex og skændes hele tiden. Og slås. Jeg har ringet til politiet tre gange, fordi hun var sindssyg og smadrede alt muligt. Hun kunne angribe mig med alle mulige ting, og hun var stærk og frygtløs i kamp" fortæller Remee i bogen, og fortsætter:
"Så når hun gik amok, kunne jeg ikke andet end at holde hende, men hun fortjente virkelig, at jeg pandede hende en, for hun ville destruere mig. Og hun håbede på, at jeg ville slå hende, for så ville hun have det forspring - at kunne sige, at jeg havde slået hende. Men jeg ringede til politiet i stedet. De grinede bare."
Da Remee endelig fik nok, ville kæresten ikke acceptere det. I al hemmelighed måtte han derfor opsige lejligheden og "flygte" hjem til Danmark, før han overbragte kæresten den triste nyhed.