Danskerne på det private arbejdsmarked må finde sig i rekordlave lønstigninger.
Det seneste år er lønchecken blot steget med 2,0 procent. Det viser nye tal fra DA's såkaldte KonjunkturStatistik for 2. kvartal i år.
Dermed er der tale om de laveste lønstigninger i statistikkens levetid og lønstigninger på samme niveau som i 1. kvartal i år.
Bag stigningen ligger blandt andet en stigning i genebetalinger på 0,1 procentpoint og i pensionsbetalinger på 0,2 procentpoint.
Arbejdere i den kriseramte bygge- og anlægsbranche har fået mindst i lønningsposen.
Blot 0,6 procent ekstra er det blevet til det seneste år, mens funktionærer i fremstillingsvirksomheder har fået fire gange så meget at købe ind for, nemlig 2,7 procent.
DA's stististik viser, at arbejdere generelt er steget 1,7 procent, mens funktionærer er steget 2,3 procent fra 2. kvartal 2010 til 2. kvartal i år.
Dermed oplever begge grupper faldende realløn, altså at de kan købe færre varer for deres penge, da inflationer de seneste måneder har ligger på knap 3 procent.
Rent geografisk er det Region Sjælland og Region Hovedstaden, der har haft de største stigninger. Lønnen i hovedstaden er således steget med 2,5 procent, mens lønnen i Region Midtjylland skraber bunden med en stigning på 1,8 procent.