31 mennesker blev slået ihjel ved drab, dødsvold eller mordbrande i 2012. Det er kun et drab mere end det hidtil laveste på et år i de seneste 25 år, viser en opgørelse, som Ritzau har lavet per 28. december.
Når et år går på hæld, står politiet som regel med mellem 50 og 70 nye drabssager. Det højeste i nyere tid var i 1997, da 88 drabssager landede på politiets bord.
I 2006 var der 29 dræbte, og siden da har tallet i snit ligget under 50 om året. En af forklaringerne på færre drab de seneste år kan være noget så håndgribeligt som mobiltelefoner.
Det mener læge Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet, der lige nu sætter de sidste 25 års drab under lup i et forskningsprojekt i samarbejde med landets øvrige retsmedicinske institutter.
- Hvis man tidligere havde ganske få læsioner, så kunne man godt gå hen og dø alligevel, fordi man ikke havde adgang til en telefon. Men nu kan man hurtigt tilkalde hjælp med en mobiltelefon og derfor måske få livreddende behandling, siger han.
Selvom antallet af drab er få, så står flere drabssager alligevel med prædikatet uopklaret ved årets udgang. I fire af de 31 drab har politiet hverken en sigtet, tiltalt eller dømt. Sidste år var kun ét drab uden en sigtet gerningsmand.
På trods af det lave antal nye drabssager har drabsafdelingerne rundt om i landet stadig haft nok at se til.
Forbedret dna-teknologi har nemlig sendt efterforskere i gemmerne for at finde blod, spyt eller sæd i gamle uopklarede drabssager.
Retsgenetikerne kan i dag nøjes med langt mindre væske fra en gerningsmand, når de skal fastslå en dna-profil.
De eneste efterforskere, der indtil videre har fundet nye dna-profiler på gerningsmænd, er i København. Her er fire uopklarede sager kommet et væsentligt skridt nærmere en drabsmand på fri fod.
I årets 31 drabssager er 10 af de dræbte kvinder.
/ritzau/