Projekt på projekt på projekt.
Sådan beskriver formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) den satspuljeaftale, der blev indgået på sundheds- og ældreområdet sent torsdag aften.
- Der er intet permanent løft af psykiatrien, konstaterer hun.
Region Hovedstaden har ifølge formanden haft mange velfungerende projekter, der er blevet til på grund af midler fra satspuljen, der også er kendt som de svages finanslov.
Men pointen er, at det netop er projekter. Altså noget man sætter i værk for en kort, typisk fireårig, periode.
Derfor står regionens bæltefri afdeling for psykiatriske patienter nu over for at lukke, fortæller Hæstorp Andersen. Her har satspuljemidlerne betydet, at regionen havde råd til at ansætte mere personale og efteruddanne de ansatte.
Også et behandlingstilbud mod overspisning kommer til at lukke.
Er det ikke dit ansvar som regionsformand at sørge for, at der er penge til at gøre den slags permanent, hvis det er vigtigt?
- Jo, det er det. Men jeg skal jo så finde pengene et andet sted i psykiatrien. Hvis der ikke sker et permanent løft af psykiatrien, er det meget fint, at man giver 100 millioner til psykiatrien i fire år. Men så er der jo et hul bagefter.
- Skal jeg så tage de penge fra andre velfungerende tiltag i psykiatrien? Det kan vi godt, og vi gør det i nogle tilfælde. Men det er ikke noget, der løfter psykiatrien, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Det lyder som en generel kritik af, hvordan satspuljen er skruet sammen. Hvad foreslår du?
- Jeg foreslår, at man hvert år tager en tredjedel af satspuljemidlerne til at permanentgøre de initiativer, der går godt og bør videreføres. Frem for som nu bare at komme med forslag til nye initiativer.
Aftalen om satspuljen sender en halv milliard kroner til sundhedsområdet over de næste fire år.
Af den halve milliard går 215 millioner kroner til "afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien".
Det betyder, at man vil styrke den tidlige indsats for de børn og unge med tegn på en psykisk lidelse, som vil have gavn af at blive behandlet tæt på deres nærmiljø og uden for psykiatrien.
/ritzau/