Et engelsk hackerangreb har fredag fået danske hospitaler til at øge opmærksomheden på angreb med såkaldt ransomware, hvor hackere låser filerne på en computer.
Det fortæller it-direktør i Region Nordjylland, Klaus Larsen, der taler på vegne af Danske Regioner.
- Fordi vi ikke ved nok om, hvad der sker, går vi i alarmberedskab, og alle får at vide, at de skal være opmærksomme på ting, der skiller sig ud fra hverdagen.
- Når det er overstået, prøver vi at lære af fakta og se på, hvordan vi kan beskytte os mod lignende. Det er en meget klassisk tilgang, som jeg tror, alle større virksomheder følger, siger it-direktøren.
Han forklarer, at aktiveringen af alarmberedskabet i Region Nordjylland betyder, at vagtpersonalet får øgede beføjelser til at lukke for eksempelvis internet og mail, hvis der bliver behov for det.
I England har hackerangrebet berørt en række computere på hospitaler, men det offentlige britiske sundhedsvæsen, NHS, skønner ikke, at patientdata er berørt.
Ifølge BBC har angrebet også ramt blandt andet Kina, USA, Rusland, Spanien og Italien. I alt skal 74 lande være ramt.
Ved angreb med ransomware bliver filer på computere låst. Typisk kræver hackerne, der står bag, penge for at dekryptere de ramte filer. Ellers vil de forblive utilgængelige.
Den type angreb oplever de mange gange om året på enkelte computere i sundhedsvæsenet. Dog rammer angreb med ransomware ifølge it-direktøren ikke patientdata, da det ikke ligger på den enkelte computer.
- Ransomware er en trussel, vi kender godt i det danske sundhedsvæsen og bekæmper jævnligt, siger Klaus Larsen.
Truslen fra hackere er langt fra ny i Danmark. I slutningen af april kom det frem, at en russisk hackergruppe i 2015 og 2016 skaffede sig adgang til Forsvarets ansattes mails.
På trods af den store trussel, efterlyser it-direktøren ikke flere penge til at bekæmpe hackere.
- Det er svært at tage det ud fra et pengesynspunkt, for så bliver det et pengeræs. Vi baserer os på risikoanalyser - hvad er chancen for, at noget sker.
- Med den måde, vi beskytter os på i dag, har vi mulighederne, det fokus og de midler, der skal til for at beskytte os baseret på en risikotilgang. Men når det er sagt, så har vi også hørt om russere, og hvis russerne vil, så kan de, siger Klaus Larsen.
/ritzau/