Teenagere skal ikke tvinges til at hænge på skolen til langt ud på eftermiddagen hver dag, mener Venstre.
Dermed står regeringen isoleret med ønsket om en skoledag til klokken 15.30, skriver Jyllands-Posten.
- Vi synes, at det er for længe at være i skole til klokken 15.30 hver dag. Skolen er et lærested, ikke et værested, siger Venstres ordfører, Karen Ellemann, til avisen.
Hidtil har Venstre ellers rost størstedelen af regeringens reformudspil, der på lange stræk ligner det forslag, som VK-regeringen selv fremlagde i 2010.
Men i den centrale diskussion om elevernes timetal er regeringen og Venstre ikke enige.
Regeringen foreslår, at elever fra 7. til 9. klasse får 37 timer om ugen, mens Venstre skruer timetallet ned til 35 og begrunder det med hensynet til de ældste elevers sportsaktiviteter og fritidsjob efter skole.
Med Venstres melding har regeringen ikke noget flertal for sit forslag om lange skoledage for de ældste. Både Konservative og Dansk Folkeparti har også modsat sig forslaget i forligskredsen, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.