Regeringen kom i torsdags med klimaudspillet Energistrategi 2050.
Planen var at komme af med kul, gas og olie og ind med grønne brændsler som halm og træ.
Dong Energy skrotter nu brugen af hundredtusinder tons grøn biobrændsel på Avedøreværket i København for i stedet at bruge kul.
Topchef i Dong Energy, Anders Eldrup forklarer, at man ved at ombygge værkets blok 2 fra biobrændsel til kul får den mest optimale forbrænding, hvilket sparer klimaet for 140.000 tons CO2 om året i forhold til, at kullene bliver brændt af på et af Dongs andre ni kraftvarmeværker.
Men kritikerne af regeringens plan er skarpe.
"Nu er det jo ingen naturlov, at man partout skal brænde en vis mængde kul af. Derfor er det pudsigt, at regeringen siger, at kullene skal ud af byerne og så starter med at tillade det stik modsatte på Avedøreværket,« siger Tarjei Haaland, klima- og energiekspert i Greenpeace.
Også oppostionens mangeårige miljøforkæmper, Anne Grete Holmsgaard (SF) er meget kritisk over for Avedøreværkets planer
"Det er ikke kønt. Avedøreværket råder over det nyeste biomasseanlæg herhjemme, som vi stolt har vist frem for besøgende f.eks. op til klimatopmødet i København,« siger energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF).
Dansk Folkeparti. Energiordfører Per Dalgaard (DF) fastholder, at man ikke vil være med til at lukke "verdens mest effektive kulfyrede kraftværker."
Kilde: EPN.dk Jyllandsposten