I Vejle koster det 600 kroner for liv i kontakten. I Holbæk skal de betale 1.685 kroner for samme mængde strøm.
Samlet er det langt dyrere for sjællænderne at få strøm, mens jyderne slipper billigere, skriver Ingeniøren efter en kortlægning af priserne hos 80 el-selskaber.
"Jeres tal viser helt tydeligt, at der er uacceptabelt stor spredning i priserne," siger økonom Martin Salamon, Forbrugerrådet, til Ingeniøren.
Kunderne kan ikke selv vælge, hvilket selskab de vil købe strøm af, og Energitilsynet, som skal kontrollere priserne er ifølge Forbrugerrådet en "tandløs tiger".
"Den måde, som Energitilsynet kan presse effektiviseringer igennem på, er meget slap. Det sker slet ikke i den grad, der er potentiale til. Det kræver en forbedret lovgivning," fortæller Martin Salamon.
De store selskaber som Dong er de dyreste, mens Tre-For i Vejle er billigst. Tjek om du bliver snydt af dit el-selskab her
Kilde: ing.dk