Ud af de 3,2 milliarder kroner, som regeringen vil finde ved at afskaffe store bededag, kommer 700 millioner kroner fra at droppe en automatisk stigning i overførselsindkomsterne fra 2026.
Men det vil hverken SF, Dansk Folkeparti eller Alternativet, som er med i forliget om regulering af overførselsindkomster, være med til.
Det skriver DR Nyheder.
Regeringen har med afskaffelsen af store bededag foreslået, at lønmodtagerne skal have 0,45 procent mere i løn som kompensation for den ekstra arbejdsdag.
Men den stigning vil regeringen altså ikke have til også at gælde overførselsindkomsterne.
Det er ellers besluttet ved lov, at overførselsindkomster til blandt andre studerende, kontanthjælpsmodtagere og pensionister følger lønudviklingen med to års forsinkelse.
- Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på reguleringen af indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid, står der blandt andet i lovforslaget om afskaffelsen af store bededag.
Det står dog også, at forslaget om en "neutralisering af reguleringen af indkomstoverførslerne" ikke er omfattet af lovforslaget om store bededag.
Det vil regeringen drøfte med partierne på et senere tidspunkt og derefter fremsætte et lovforslag om den del.
- Der er ingen grund til, som vi kan se det, at man skal stille folk, der får overførselsindkomster, ringere end de mennesker, der får løn. Så det bliver et pænt nej tak for os, siger Karsten Hønge, som er SF's beskæftigelsesordfører.
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, siger også klart nej til regeringens forslag:
- Det er selvfølgelig ikke i orden eller rimeligt, at man stiller folkepensionisterne endnu dårligere, siger han til Ritzau.
- Og det er derfor, at vi siger, at det her er ude af trit med den normale tænkning om, at man gerne vil honorere dem, der har trukket sig ud af arbejdsmarkedet.
Men det er jo kun folk i arbejde, der mærker, at man skal arbejde en dag ekstra, så hvorfor er det så urimeligt?
- Fordi det handler grundlæggende om sammenhængskraften i Danmark og om, at vi gerne vil sige tak til dem, der har ydet en indsats for Danmark. Det skal selvfølgelig behandles ordentligt, siger Messerschmidt.
Til DR Nyheder siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at hun lytter til uenigheden, men at der ikke er tradition for, at overførselsindkomsterne skal stige, når "nogen arbejder mere".
- Derfor synes jeg heller ikke, det er vanlig praksis, der bliver lagt op til fra partierne, siger hun til DR Nyheder.
På Christiansborg er der stærke traditioner forbundet med politiske forlig. Det er typisk sådan, at hvis et eller flere partier vil ændre i et forlig, så skal alle partierne i forliget som udgangspunkt være med, hvis det skal ændres.
Ellers skal forliget opsiges, og en ny aftale kan så først træde i kraft efter et folketingsvalg.
/ritzau/