Bredbåndspuljen, der har støttet udrulning af bredbånd til udkantsområder, har virket efter hensigten, og det vil give mening af fortsætte den.
Det vurderer Energistyrelsen, og evalueringen får Socialdemokratiets teleordfører, Kasper Roug, til at åbne for, at puljen kan fortsætte.
Det siger han til specialmediet ITWatch.
- Der er ingen tvivl om, at når vi har en så positiv evaluering, så starter vi forhandlingerne med at kigge på, hvad de andre partier siger om puljen. Vores udgangspunkt bliver at se, hvordan vi kan få puljen til at fungere fremover, siger han til mediet.
Bredsbåndspuljen blev startet i 2016 som en hjælp til at få hurtigt internet, også til områder hvor der ikke er kunder nok, til at kommercielle aktører vil udrulle hurtigt internet.
Langsomt internet kan være en stor hæmsko i forhold til at gøre områder attraktive både når det kommer til beboelse, men også for erhvervslivet.
Puljen startede på 40 millioner kroner og blev senere hævet til 100 millioner kroner.
I forbindelse med fremsættelsen af regeringens finanslovsforslag var der ikke lagt op til, at puljen skulle fortsætte. Allerede begyndelsen af oktober åbnede finansminister Nicolai Wammen (S) dog for, at puljen blev en del af finansloven for 2020, hvis evalueringen var positiv.
- Jeg har aftalt med klima- og energiministeren, at evalueringen af bredbåndspuljen bliver færdiggjort inden afslutningen af finanslovsforhandlingerne, udtaler finansministeren.
- Hvis evalueringen er positiv, vil regeringen foreslå at puljen forlænges med 100 millioner kroner i 2020, sagde ministeren på det tidspunkt.
Udmeldingen mandag bringer glæde hos Venstres it-ordfører, Christoffer Melson.
- Jeg er glad for, at der er blevet lyttet til de mange stemmer, der har lydt, i forhold til at en afskaffelse af puljen vil gøre det sværere at nå målet om at få hurtigt internet i hele landet, siger han.
Venstre vil i sit finanslovsforslag afsætte 150 millioner kroner til puljen, selv om Energistyrelsen har vurderet, at 100 millioner er tilstrækkelig, fordi antallet af potentielle ansøgere naturligt falder, i takt med at folk søger og får hurtigt internet.
- Det er politik. Vi har sat en målsætning om, at alle skulle have hurtigt internet i 2020. Så vi mener, der er brug for at skrue yderligere op.
- Hvis der ikke er projekter nok til at bruge 150 millioner, så forsvinder pengene jo heller ikke, siger Christoffer Melson.
/ritzau/