Butikskæden Flying Tiger Copenhagen solgte for 5,6 milliarder kroner i 2018, men formåede ikke at tjene penge på forbrugernes køb, da selskabet fik et minus på 541 millioner kroner.
Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort mandag.
Her følger en oversigt over Flying Tiger:
* Flying Tiger blev stiftet i 1988 af Lennart Lajboschitz under navnet Zebra.
* I 1995 åbnede den første Tiger-butik i København. Varelagret kom fra restlagre, og alt kostede ti kroner.
* I år 2000 har Flying Tiger 38 butikker i Danmark, og året efter åbner den første i udlandet i Reykjavik, Islands hovedstad.
* Siden er konceptet blevet udviklet, og i dag kan priserne i sortimentet også være over de ti kroner, men dog fortsat i den lave ende af prisskalaen.
* I 2012 sælger Lennart Lajboschitz kæden til kapitalfonden EQT for 1,5 milliarder kroner. Han beholdt dog en del af aktierne og blev i ledelsen frem til 2015, men er stadig en del af bestyrelsen i dag.
* I 2015 åbner butik nummer 500 i Notting Hill i London.
* Flying Tiger har i dag butikker i 30 lande - i alt knap 1000 butikker på verdensplan.
Kilder: Flying Tiger, Børsen, Finans.dk, cvr.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.