Regeringen har netop offentliggjort sit vækstudspil for områderne vand, bio og miljøløsninger. Det er især beskrivelsen af en såkaldt "trappemodel" på spildevandstaksten, der vækker glæde hos Landbrug & Fødevarer. Med en trappemodel bliver prisen på den sidste liter spildevand billigere end den første. Danske virksomheder i helhed, og fødevarevirksomheder i særdeleshed, vil opleve en mere kostægte afregning af spildevand som en markant lettelse. I alt vil dette tiltag lette danske virksomheder for 700 millioner kroner om året.

"Regeringen lægger handling bag sine løfter om at lette trykket på erhvervslivet. Det er yderst tilfredsstillende, at regeringen både i sin store vækstplan og nu også i den konkrete vækstplan for vand har taget vores argumenter til sig. Vi har i lang tid kæmpet indædt for at få lavet spildevandstaksten om, så store vandforbrugende virksomheder ikke skulle betale en så voldsom overpris for afledningen af deres spildevand, som de har gjort indtil nu", siger Flemming Nør-Pedersen, der er direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer glæder sig også over andre vandtiltag i planen, som for eksempel effektiviseringer i vandsektoren og ønsket om at gøre særbidrag for spildevand mere gennemskuelige. Endvidere bifalder erhvervsorganisationen at regeringen har fokus på vandeffektive løsninger - noget som fødevareerhvervet allerede er langt fremme med, men hvor der ligger store perspektiver i fremtiden. Det drejer sig for eksempel om brugen af 'sekundavand' til for eksempel rengøring. Sekundavand er vand, der allerede har tjent ét formål men stadig kan bruges til for eksempel visse typer af rengøring.

Visioner på bio og miljø mangler

Ligeså konkret vækstudspillet er på spildevandsdelen, ligeså vage og ukonkrete er udspillet på bio og miljøområdet. Således kommer regeringen ikke med nogen forpligtende erklæringer på for eksempel biobrændstofområdet, som Landbrug & Fødevarer havde håbet på. Et krav om iblanding af biobrændstoffer produceret af restprodukter og halm i konventionel benzin kunne havde gjort Danmark til et foregangsland i EU, men desværre tøver regeringen med at stille krav om tvungen iblanding.

"Det er vigtigt, at vi hopper med på bio-vognen nu og sikrer, at vi ikke først skal til at udvikle vores biobrændstofproduktion, når engang det bliver et krav fra EU. Lige nu har vi muligheden for at gå forrest i udviklingen. Hvis vi venter, risikerer vi at skulle koble os på et tog, der for længst er kørt fra vores perron. Derfor ville jeg ønske, at regeringens vækstudspil på biodelen var langt mere ambitiøs, end tilfældet er", siger Flemming Nør-Pedersen.

Og det er ikke kun i forhold til biobrændstoffer, at der mangler konkret handling. Hele ideen om at opbygge en økonomi, baseret på biomasse som halm og græs kan kun blive en realitet, hvis der skabes en efterspørgsel. Den offentlige sektor kunne gå foran ved at efterspørge flere fossilfrie materialer baseret på biomasse - for eksempel bio-plastik.

"Kommer regeringen ikke med stærkere visioner på bio og miljøområdet vil Danmark ikke blive en del af den kommende bioøkonomiske dagsorden. USA, Asien og Sydamerika vil overhale os uden, at vi har formået at udnytte en dansk styrkeposition i landbrug, virksomheder og forskning", understreger direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen.

Regeringens nye udspil er blevet til på baggrund af anbefalinger fra Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger, hvis medlemmer er en blanding af erhvervsrepræsentanter, universitetsfolk og embedsmænd fra Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljøministeriet.

Yderligere information:

Direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen, telefon: 27245715, mail: fnp@lf.dk

Pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer Jens Dissing Munk, telefon: 30178874, mail: jdm@lf.dk