Boligmarkedet har været brandvarmt under corona, men regeringen vil ikke følge rådet fra rådgiverne i Det Systemiske Risikoråd om at gribe ind.
Rådet, der blev nedsat efter finanskrisen, henstillede ellers i juni til, at muligheden for afdragsfrihed for højt forgældede låntagere blev begrænset.
Den henstilling følger regeringen dog ikke, da det ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) tyder på, at der er kommet mere ro på markedet.
Det oplyses i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.
- Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund.
- Husholdningernes økonomi er robust, og bankerne er stabile, lyder det fra ministeren i pressemeddelelsen.
Rådet henstillede til, at boligejere ikke skulle kunne optage afdragsfrie realkreditlån mod pant i fast ejendom, hvis belåningen er over 60 procent.
Afdragsfrie lån er lån, hvor man i perioder ikke betaler af på gælden, men kun betaler rente og bidragssats.
Senest tre måneder efter henstillinger fra rådet skal de følges, eller der skal komme en forklaring på, hvorfor det ikke sker.
Udmeldingen fra regeringen er kommet dagen inden deadline. Allerede efter henstillingen blev det dog også afvist af ministeren.
Ifølge professor og tidligere overvismand Michael Svarer, Aarhus Universitet, kan udviklingen siden henstillingen vidne om, at noget af hastigheden på boligmarkedet er løjet af.
- At økonomien er genåbnet, og at vi nu kan bruge vores penge på at rejse og andre ting, tager måske noget af presset af markedet.
- Jeg synes også, at markedet ser mere roligt ud nu. Det vil sige, at behovet for indgreb er nok ikke så stort, som det var inden sommerferien, siger han til Ritzau.
Selv om regeringen ikke vil gribe ind her og nu, skærpes overvågningen af boligmarkedet.
- Det mener jeg er rettidig omhu, mens vi nu forhåbentlig går fra coronatider til mere almindelige tider - også på boligmarkedet, lyder det fra Kollerup i pressemeddelelsen.
Det Systemiske Risikoråd holder øje med mulige finansielle risici og skal være med til at forhindre, at nye kriser rammer Danmark.
Rådet har dog kun en rådgivende rolle. Det er derfor ikke sikkert, at rådene følges, hvilket altså heller ikke er tilfældet her.
- Eksperter og i det her tilfælde rådgivere kan komme med deres input, og så kan regeringen tage højde for det.
- Men i sidste ende er det selvfølgelig politikerne, der skal træffe de politiske beslutninger, lyder det fra professor Michael Svarer.
/ritzau/