Danmark har fået 133 anbefalinger fra FN, når det handler om menneskerettigheder.
Regeringen afviser imidlertid at følge de 49 af dem, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
En anbefaling går på, at Danmark skal genoverveje kravene til statsborgerskab og at vi bør droppe fængslinger af mindreårige sammen med voksne. Begge dele afviser regeringen.
Nu er der så lagt op til høring allerede på tirsdag - men det er useriøst, mener Jonas Christoffersen direktør for institut for Menneskerettigheder.
"Jeg synes det er utrolig skuffende, at de ikke tager det mere seriøst, og vi er meget langt fra den åbenhed, som ministeriet sagde, at de ville have i processen," siger han til Newspaq.
Han er ikke tilfreds med, at regeringen sniger meddelelsen ud sent fredag eftermiddag, og samtidig ikke giver tid til at organisationer kan se på rapporten.
Han kan dog allerede nu se, at de vigtigste ting afvises.
"Vi bliver nødt til at se på i løbet af næste uge, hvad de har sagt ja og nej til. Men hovedpunkterne om en børneombudsmand og en handlingsplan har de ikke sagt ja til," fortæller Jonas Christoffersen.
Regeringen selv skriver, at de efter grundig overvejelse har vurderet, at de kan acceptere 84 ud af de 133 anbefalinger, der kom frem under eksamen i FN's Menneskerettighedsråd. Danmark tager de accepterede anbefalinger meget alvorligt og ser frem til en dialog med civilsamfundet som altså sker på tirsdag.