Så blev det afsløret. Onsdag kunne den italienske olympiske komité fortælle, at cykelrytteren Davide Rebellin er blevet testet positiv for brug af dopingmidlet CERA.
Rebellin har vundet sølv ved OL, og sejren i Fleche Wallone for nylig var hans tredje, men nu må han angiveligt se slutningen på sin karriere i øjnene.
Samtidig er endnu et navn afsløret i rækken af doping-syndere. Også tyskeren Stefan Schumacher er testet positiv for brug af doping under sidste års OL i Beijing. Det bekræfter den tyske olympiske komité, skriver sporten.tv2.dk.
Stefan Schumacher var også dopet under dette års Tour de France, hvor han vandt begge enkeltstarter og kørte to dage i den gule førertrøje for holdet Gerolsteiner. Derfor havde Schumacher allerede karantæne på to år inden den nye positive test.
Seks sportsfolk blev tirsdag afsløret af blodprøver fra sidste års OL i Beijing. Men ikke alle navne blev offentliggjort i går.