Realitystjernen Tila Tequila var i topform, da hun forleden festede løs med rockstjernen Kid Rock i Las Vegas.
Som bekendt er Tequila ikke genert af natur, og Kid Rock skulle bestemt heller ikke snydes for alle Tilas talenter. Der var aldeles tæt dans mellem de to, og partypigen holdt sig ikke tilbage.
Det var helt tydeligt, at Tila er meget bevidst om, hvor stor omtale det kan give hende at hænge ud med en ægte rockstjerne. Så hele aftenen blev der flirtet på livet løs og tilbudt lapdance. Det skriver x17online.com.
"De to gik virkelig til den. Tila elskede opmærksomheden, og hun fandt hurtigt ud af, at den fik hun masser af, hvis hun var sammen med Kid Rock. Og Kid Rock kunne heller ikke få nok af hende," siger X17's fotograf.
Desværre for realitystjernen har det vist sig, at hun blot var i selskab med Kid Rocks dobbeltgænger.
Ifølge Kid Rocks talsmand var musikeren nemlig slet ikke i Las Vegas i den omtalte weekend.